Er dit køretøj gået fra godt til skrot?

Det er ikke altid lige nemt hverken at beholde eller skille sig af med en noget ældre og slidt køretøj i dag. Og er de først begyndt at melde regelmæssige problemer og at lade føreren i stikken den ene dag efter den anden, er det fordi de så småt eller godt er havnet i kategorien af køretøjer, der både af miljømæssige men også driftssikkerheds årsager m.m., er ansete for at være til mere skade end gavn. Det er også disse køretøjer, der er blevet gjort dyre og langt fra attraktive både at erhverve og beholde. For tager man blot udgangspunkt i deres alder og stand alene forbliver reparationer blot af den grund og uden tvivl også ofte forekommende. Det bliver derfor også en ualmindelig dyr affære på sigt, skulle man vælge at beholde sådanne køretøjer. En eventuel reparation forbliver desværre oftest også et løsning der er kort-levet, indtil et nyt problem melder sit ankomst - og det gør de som regel. Så ser man på det fra et miljømæssigt perspektiv, eller med økonomiske briller; er det uden så meget tvivl det rene fraværd af ansvar for miljøet og egen pung eller sin sunde fornuft at beholde en bil der langsomt er gået fra godt til skrot. Og hvad bør man så gøre, når man så langt ud, at køretøjet ikke er en opfriskning værd? Lytter du til dit sunde fornuft og er den endelige diagnose at bilen hører til kategorien skrotbil, er din bedste valgmulighed, som navnet også tyder på, at aflevere køretøjet til skrotning.


Den gang jeg afgav mit første køretøj til skrotning

Jeg selv har blot haft to biler i eje. Mit første køretøj var en personbil fra 1997, en Mitsubishi Galant men der var ikke det store galante over den efter som årenes slid havde sat sine tænder i den. Det andet køretøj som jeg fortsat beholder, er endnu en Mitsubishi fabrikant. En personbil fra årgang 2015. Mit første køretøj kom ud for at ende med en død motor efter blot 2 måneders kørsel i den. Den var købt som beset, intet godt som en garanti aftale at falde tilbage på. Det viste sig desuden at det ikke kunne betale sig at få den repareret, så vi fandt et nyt motor fra Sverige og erstattede den gamle. Mod alle odds gentog showet sig med endnu et dødt motor og det var igen indenfor urimelig kort tid. Diagnosen var dyr og det var alternativet som et opkøb af en eventuel motor også. Havde jeg gået med til at sætte et tredje motor i, var der heller ingen garanti for, at den ikke også ville gå op i røg sammen med kontanterne man ville havde investeret i det. Så i sidste ende besluttede jeg mig for at skille mig af med køretøjet. Jeg havde i første omgang tre valgmuligheder – eller det troede jeg - og prøvede mig frem med to af dem. Det var enten at (1) sælge bilen i dele privat, (2) skrotte bilen eller at (3) give den bort. Jeg havde selv givet 8.900 DKK for den. Først og fremmest fik jeg prøvet mig ad med privat salg. Det blev en langtrukken affære og gav ingen resultater inden for den tid jeg havde håbet på. Jeg ville gerne være fri for fristen for at betale afgiften og vigtigst af alt, undgå en kommende deadline for synstjek. I et par uger havde jeg siddet med diverse annoncer, besvaret kommentarer, tekstbeskeder og opkald og intet havde givet pote. Uden endvidere eftertanke begav jeg mig så ud for at indhente viden omkring autoskrotning for så at indhente uforpligtigende tilbud fra steder med autoriserede ophuggere. Jeg endte med at aflevere bilen til en rimelig pris på 5.000 DKK. Det tog noget af den dårlige samvittighed, særligt da jeg vidste at køretøjet blev håndteret og videre behandlet korrekt og efter de ansete regler og bestemmelser som autoriserede autoophuggere er bekendte ved at overholde.


Selvom det er en skrotbil er det ikke ligegyldigt hvor den havner

Din ”skrotbil” kan ikke efterlades hvor som helst du lyster for slet ikke at tale om ude i naturen eller i et hvert rum der er tilgængeligt for offentligheden. Man må huske sig på at køretøjer ikke blot kan være til fare, når de er i bevægelse. Nej, køretøjer kan være lige så farlige, når de ligger og rådner op. Der kan være tale om skarpe metalkanter, giftigt metallak, knuste rude og ikke mindst giftige væsker. Alt disse er til fare for miljø og omgivelse. Køretøjer der så godt har forvandlet sig til skrotbiler skal derfor først og fremmest isoleres. Det bliver de ved blandt andet at blive solgt videre til skrotning. Her gavner både du og miljø, da du som dens indregistrerede ejer som regel får en god tilbud på et køretøj, som du ellers ville havde oplevet problemer med ved videresalg andet steds, til et andet formål, taget i betragtning af, at bilen vurderes til at være særligt egnet til skrotning. Miljøet gavnes særligt, da der ved værksteder med autoriserede autoophuggere gives garanti for en team af autoophuggere der er godt rustede til jobbet. Med en god bagage viden indenfor faget og erfaring bag ryggen ved disse netop hvordan de skal skille bilens dele ad og samtidig isolere alt farligt væske og dele.


Er alt skrot skidt?

Nej, for vi sørger for at forvandle skrot til godt og ikke mindst; en god gevinst. Skrotbiler kan nemlig oftest også indeholde forskellige dele, der kan bidrage positivt til miljøet og økonomien i form af genbrug. De gode, de mindre gode og det tilbage værende dele som er skidtet, sorteres fra hinanden og behandles hver for sig. Alt dette er relevant at tænke på når valget i sidste ende står mellem at beholde eller skrotte en metalbunke. Der er heller ikke noget godt ved at efterlade en skadet bil alt for længe ude i naturen for slet ikke at tale om efterladelse til erodering. Undgå det unødige kapital opslug og tjen i stedet for dit køretøj og gør det det rette sted. Et sted med autoriserede ophuggere og med godkendelse fra SKAT til at få afmeldt pladen.